Homoseksuelle og blondiner

– hvad har de til fælles med en CP-medarbejder?

Kapitel 8

SlideIndh-06

Jeg plejer at sige, at det at have et handicap, det er som at være kendt, bare uden alle fordelene. Forstået på den måde, at jeg vækker opsigt, når jeg går i bybilledet. … Og nogle dage så generer det ikke, at folk sådan lige vender sig om og kigger på én: ’Gud, hvad er det, der kommer der og larmer lidt eller går anderledes?’ Mens andre dage, der generer det. … Eller er man for træt og har haft en lang dag som i dag, så har man bare ikke overskud til de der stirrende blikke. … Og det er det, jeg siger, at det er derfor, at billedet med at være kendt [er rigtigt], bare uden alle fordelene. Det er et meget rammende billede. Fordi at det der med at være kendt, forestiller jeg mig uden at være det, det er noget med at have bevågenhed, uanset om du gider eller ej og i alle tænkelige situationer. Og det er den virkelighed, som vi har; os, der har et synligt handicap i hvert fald.

Når kolleger og ledere omtaler deres kolleger og medarbejdere med CP, viser undersøgelsen at deres tanker ledes hen på andre marginalgrupper.

De sammenligner det særlige ved deres CP-kollega med mennesker med andre typer af funktionsbegrænsninger.

Der sammenlignes dog også med helt andre typer af marginalgrupper, fx indvandrere, homoseksuelle og transvestitter! Deres eneste lighed med CP-medarbejderen er, at de også er anderledes i forhold til ’normal-opfattelsen.’

At der netop henvises til andre ’anderledes’-grupper, som ikke har funktionsbegrænsninger, viser, at CP-medarbejderne opleves som ’anderledes’, og at ’anderledesheden’ nogle gange er meget tydeligt.

is_page() is_archive()