Jokes og humor

– en ’sund indstilling’ efterspørges

Kapitel 9

SlideIndh-04 Han er god til at have humøret omkring det, der foregår, hvis han fx skvatter eller et eller andet. Det kan der jo være mange årsager til, men han er god til at have en god facade, og han er god til at grine ad det, hvilket gør det nemmere for os andre at tackle det. Så undgår man de der akavede situationer, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal sige; man ved ikke, om man skal være medlidende omkring det, eller om man må grine ad det, eller om man ikke må. De der lidt akavede ting, når han så selv får sagt det og selv kan grine ad det, så er det også okay, at man selv griner, og når man så giver ham en hånd til at komme op igen, så kan man sige: ’Det var sgu også noget skidt’. Så kan man grine lidt ad det, og så kan man fortsætte sin arbejdsdag, eller hvad det nu er, man er i gang med. Det synes jeg er en meget sund indstilling, han har til det. Det er meget prisværdigt på en eller anden måde. [griner]

Har man en kollega med et fysisk handicap, vil der opstå akavede situationer, f.eks. hvis den handicappede falder.

For at løsne op for de akavede situationer, forventer mange kolleger og ledere , at CP-medarbejderen kan joke med sit handicap. Det er en befrielse for dem, hvis CP-medarbejderen joker og er selvironisk omkring de vanskeligheder, der følger med handicappet. Undersøgelsen viser, at f.eks. brug af ordet ’spasser’ løsner op og mindsker det akavede ved situationen.

Brug af humor omkring handicappet giver også mulighed for at tale om handicappet, hvilket ellers kan være svært, men det skaber en distance til handicappet.

CP-medarbejdere synes ikke altid om at skulle joke med deres eget handicap. For nogle er det meget ubehageligt, hvis de ikke selv synes, at det f.eks. er morsomt at falde. Forventningen om at kunne joke med sit handicap lægger også pres på CP-medarbejderne og det sætter dem i en rolle, som de ikke bryder sig om.

Humor er godt og sundt på en arbejdsplads, men vær opmærksom på, at der ikke gøres nar af CP-medarbejderen, og læg mærke til om han eller hun virkelig synes at det er så sjovt.

Humor løser ikke nødvendigvis op for den akavede situation for alle parter. Derfor bør humor bruges med omtanke.

is_page() is_archive()